Pilleovne

Hos ProPejs kan du pilleovne til enhver smag. Læs nedenfor, hvad du kan gøre dig af overvejelser inden du foretager købet.

preload spinner

Hos ProPejs kan du få pilleovne til enhver smag.

Overvej dette, inden du foretager købet

Hvordan fungerer pilleovnen? 

Pilleovnen fungerer således at du påfylder pillerne enten forfra, ovenfra eller på siden. 

Det eneste du selv skal gøre, er at påfylde pillerne og starte systemet. Efter nogle minutter vil flammerne opstå, helt uden at du selv skal fumle med brænde og optænding, samt opretholdelse af ilden. 

Ovnen kan altså give en stor frihed da den  på den måde er selvkørende. Den kan desuden køre 24/7, på en fuld tank holder den et døgn. 

Vær opmærksom på at Ovnen skal stå på en brandsikker plade eller et stengulv. Dette kan tilkøbes i webshoppen. 

Et bæredygtigt valg

Træpiller skaber en renere og langt mere effektiv forbrænding end brændeovnen, da der hvert minut tilføres piller til afbrænding. 

Træpiller er desuden et biprodukt fra den affald der kommer fra træindustrien, og er altså en måde man forsøger at minimere ressourcespild. 

Træ generelt er også et meget bedre alternativ til energi end for eksempel fossil brændsel, så på den måde giver det mening at have sin primære varmekilde fra sin brændeovn.

Forskel på pille- og brændeovn

Den store forskel ligger i påfyldning, støj samt flammebillede. 

En pilleovn skal påfyldes med piller én gang i døgnet, mens brændeovnen skal påfyldes én gang i timen. Pilleovnen har også en mere statisk flamme samt en blæser som giver lyd fra sig. På visse pilleovne er blæseren erstattet med konvektion som er lydløs, og på rigtig mange pilleovne kan man slå blæseren fra i den periode hvor man ønsker at nyde ovnen.

Det smarte ved en pilleovn er derimod, at den er meget praktisk. Som sagt kan den fungere som primær varme og kan køre 24/7. Mange kan også styres med en app, og kan programmeres til at tænde og slukke på en bestemt tid alle ugens dage. Det betyder også at du kan stå op til en varm ovn, og du kan tage på arbejde hvorefter den slukkes - eller du kan ankomme til en opvarmet bolig.

Hvis du kan se fordelene ved pilleovnen, men vil savne det naturlige flammebillede, så er hybridovnen måske et perfekt valg til dig. Den kombinerer nemlig ovntyperne.

Service & rengøring

Det er vigtigt at få regelmæssige servicetjek. Vi anbefaler et årligt servicebesøg, som vi selfølgelig selv udbyder. Du kan altid ringe og booke et servicetjek til hovedtelefonen hos ProPejs. 

Det er også vigtigt at få rengjort din pilleovn indvendigt. 

Hvor ofte du rengør den, afhænger af hvor ofte du benytter den, samt kvaliteten af pillerne du bruger. Ofte ville man sige mellem 1-2 uger.
For at rengøre den ordentligt skal du tage brændskålen ud og støvsuge den, samt støvsuge området, hvor den har siddet. Den store indvendige støbejernsplade skal tages ud, for bag den sidder luftkanaler som skal være rene så luften kan passere. 

Hvis du ønsker din pilleovn monteret kan du bestille en montering her i webshoppen. En montering kan tilkøbes fra DKK 2500,- 

Overvej effekten inden køb

Den nominelle effekt fortæller hvor meget ovnen opvarmer. Effekten ligger mellem 3-10, og hvilken effekt du skal vælge kommer an på blandt andet størrelsen af dit hjem samt isolering. 

Hvis du bor i et lille hus eller et godt isoleret hjem, kan det anbefales at vælge effekten i den lave ende. 

Men hvis du bor i et større hus (f.eks. 140 kvm) så kan det anbefales at vælge en højere effekt. 

Se blandt andet Ecoteck Carla NP10 på 9,3 kW.